|
Tid og sted
Tredje påskedag den 15. april 1727 i Leipzig. Denne opførelsesdato hersker der dog nogen uenighed om.
Tekstforfatter
Ukendt (1. sats, dele af 2. sats og 3. sats), et salmevers fra 1649 af Johann Georg Albinus (2. sats), et salmevers fra 1524 af Martin Luther (4. sats)
Besætning
Bas, kor (SATB), (obo), violin, continuo
De enkelte satser
1. sats er et recitativ for bas og continuogruppe. Først synges ganske melodisk ”Fred være med dig”, som derefter kommenteres recitativisk. Det begynder med ordene ”du ængstelige samvittighed!/Din forsoner står her/han har udlignet og sønderrevet/din gældsbog og lovens forbandelse.” Derpå høres igen ”Fred være med dig” på samme grundmelodi som tidligere, men denne gang i h-mol hvor den før var i D-dur. Nu følger teksten: ”Denne verdens fyrste/som har efterstræbt din sjæl/er nu gennem lammets blod betvinget og angrebet/mit hjerte, hvorfor er du bedrøvet/når Gud jo elsker dig gennem Kristus?/Han taler selv til mig: Fred være med dig!” Også den tredje og sidste gang, velsignelsen lyses, er det på tilnærmelsesvis samme melodi som tidligere men denne gang med et spring på en hel oktav fra d til d1. Oktaven stod i barokperiodens musikæstetik som symbol for helheden; for det fuldendte.
2. sats er en arie for bas, continuo og obligat soloviolin, der indleder satsen i en lang, smuk sonateagtig indledning. I satsen medvirker desuden korets sopran, der støttet af oboen tilfører basarien himmelsk englesang ved at synge første vers af en salme fra 1649 af Johann Georg Albinus med fredfyldt melodi af Johann Rosenmüller. Hvor salmen ikke giver hverken sopranstemme eller obo større udfordringer, er både basstemmen og soloviolinen ganske krævende partier i satsen med en længde, der ofte udgør henved 2/3 af denne ganske korte kantates samlede varighed. Bassen tekst lyder: ”Verden, farvel, jeg har fået nok/Salems boliger passer mig/hvor jeg i salig fred og ro/evigt kan skue Gud/dér bliver jeg, dér er jeg tilfreds med at bo/dér stråler jeg, prydet med himmelske kroner.” Salmeverset har teksten: ”Farvel jord, jeg er træt af dig/nu vil jeg til himlen op/dér får jeg det rigtig fredfyldt/evigt i ophøjet ro./ Verden er kun krig og strid/og lutter forfæng’lighed/men i himmelen jeg véd/glæde, fred og salighed.” Violinens virtuoserier i det høje leje illustrerer formentlig himmelske kroners pragt i Salems boliger, mens basstemmens jordbundethed illustrerer ønsket om på tredje påskedag efter Jesu opstandelse at kunne forenes med ham i det himmelske. I covernoterne til indspilningen fra The Bach Cantata Pil-grimage skriver koncertmesteren Alison Bury: ”Kantaten var en af årets udfordinger. Den har en stor arie for solobas og obligat violin omkranset af to recitativer, en enorm udfidringe for violinen. Arien er om én, der byder døden velkommen, og violinstemmen ligger meget højt. Den er æterisk, klatrer op til himlen, og udfordringen er at få dét til at lyde meget smukt.”
3. sats er et recitativ for bas og continuo, en slags udgangsbøn i denne spinkelt besatte kantate: ”Nu, Herre, led mine tanker/så jeg i denne verden/så længe det behager dig at lade mig være her/må være et fredens barn/og lad mig, fredfyldt som Simeon, forlade min lidelse og vende mig mod dit åsyn.” I de sidste takter bliver recitativet til en arioso, hvor solisten gentager de sidste strofer fra arien i 2. sats: ”Dér bliver jeg, dér er jeg tilfreds med at bo/dér stråler jeg, prydet med himmelske kroner.”
4. sats er kantatens slutkoral. Der synges femte vers fra Martin Luthers salme fra 1524 ”Christ lag in Todes Banden” (på dansk kendt som ”I dødens bånd vor frelser lå”). Melodien er af Johann Walter. Fra det ganske lille orkester følger violin og obo sopranstemmen. Alt og tenor klinger uden ledsagelse af instrumenter, og continuogruppen tager udgangspunkt i basstemmen. Teksten til dette vers lyder: ”Her er det sande påskelam/det har vor Gud tilbudt os/det hænger højt på korsets træ/af kærlighed så velstegt/hans blod er mærke på vor dør/det holder troen døden for/og bødlen kan os ej røre/halleluja”
Læs mere
Alfred Dürr: Johann Sebastian Bach. Die kantaten pp. 329-332, Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach - the learned musician p. 285, Alison Bury’s covernoter til cd’en Soli Deo Gloria 131, p. 44 |
