|
Tid og sted
Fjerde søndag efter helligtrekonger den 30. januar 1724 i Leipzig.
Tekstforfattere
Matthæus-evangeliet kap. 8 vers 26, salmevers af Johann Franck (1653), ukendt
Besætning
Alt, tenor, bas, kor (SATB), blokfløjte I, II, obo d'amore I, II, violin I, II, bratsch, continuo
De enkelte satser
1. sats er en arie for alt, blokfløjter, strygere og continuo. Den begynder med otte takters forspil for orkestret, hvor man tydeligt hører den diskrete, sørgmodige klang fra de to blokfløjter oven over strygerne og continuoet. På Bachs tid har satsen beskæftiget alle musikere, idet de oboer d'amore, der medvirker i 5. og 7. sats af kantaten uden tvivl har været spillet af de samme musikere, som tog sig af blokfløjtestemmerne her i 1. sats. Med andre ord er hele besætningen med, og det er praktisk, når man står til søs. Fra altens første indsats skitseres situationen, der i Bachs musikalske iscenesættelse blev til en af hans mest illustrativt dramatiske kantater i det hele taget: Stormen på søen. I Matthæus-evangeliets kap. 8 vers 23 - 26 berettes: "Jesus gik ombord i en båd, og hans disciple fulgte ham. Da blev der et voldsomt uvejr på søen, så båden skjultes af bølgerne. Men han sov. Og de kom hen og vækkede ham og sagde: "Frels os, vi går under!" Altarien henviser dels til skriftstedet, dels til en mere overordnet betragtning af de troende mennesker, som rummes i sangerens "Jesus sover, hvad tør jeg da håbe på?". I Bachs kantateunivers er altstemmen typisk den, der vælges til at udtrykke følelserne anger og angst. En ofte påpeget detalje i denne smukke arie er de to gange hvor sangeren skal holde en lang dyb tone (h lige under nøglehuls-c), en ganske krævende udfordring. Der er dog tale om musikalsk understregning af ordet "sover" (på tysk "schläft"), som naturligvis kræver både en dyb tone og lang udstrækning. Den frygt, som opstår i de fleste normale mennesker under et stormvejr til søs, har også en symbolsk forankring, fordi havet står for det, som vi kan opsluges af og gå til bunds i mentalt set. Den fortsatte tekst lyder: "Ser jeg ikke allerede med stivnet ansigt dødens åbne afgrund?"
2. satsens tenorecitativ med continuoakkompagnenment indeholder en længere tekst om de troendes følelse af Jesus' fravær: "Ak, bevæges dit øje ikke af at se min kummer?". I det hele taget udgør Jesus' øjne en central del af recitativets forståelsesramme. Når Jesus sover, er hans øjne lukkede. Når han er vågen, ser han på os. Teksten minder mig om et billede, der hang i mine frikirkeligt tilknyttede bedsteforældres soveværelse. Fidusen i billedet var at set fra én vinkel var Jesus øjne lukkede, mens de fra en anden åbne. Her i recitativet får lyset fra Jesu' øjne en rolle i de sidste strofer: "Ak led mig med dine øjnes lys". Bydeformen "led" (på tysk "leite") er fint illustreret med en nedadgående skala. Tenoren bliver stående fremme i forstævnen til
3. sats' arie, hvor det voldsomme uvejr får bølgerne til at rejse sig og skjule båden. Førsteviolinerne sender over akkompagnementet fra de øvrige strygere og continuo frådende bølger afsted i et forspil hvis dramatik ikke lader operaens scener med storm og skibbrud noget efter. "De frådende bølger af Belials bække fordobler vreden", synger tenoren. Han fortsætter: "En kristen skal godtnok stå imod bølgerne når trængslernes vinde blæser om ham". Tre gange sættes det rasende tempo ned som når storm afløses af stille, men stormen raser igen ved "dog prøver stormfloden at svække troens styrke". At være til søs med Bach kan være en voldsom oplevelse til trods for at komponinsten gennem hele sit liv næppe tilbragte mange timer ved et hav. Arien kræver både en virtuos førsteviolingruppe og en begavet (sø)heltetenor.
4. sats er Jesus' stemme, en vox Christi, der akkompagneret af continuogruppen synger tekst direkte fra evangeliet, her Matthæus-evangeliets kap. 8 vers 26. Jesus siger: "Hvorfor er I bange, I lidettroende?" Den enkle tostemmige sats med bassens gentagelser af Jesus spørgsmål til de knap sø søstærke disciple udgør i kantatens syvsatsede struktur den centrale sats med det direkte bibelcitat.
5. sats' arie varetages også af bassolisten. At sangeren med sit "Vær stille, du hav der tårner dig op!" er Jesus' stemme i båden på Genesaret Sø er tydeligt, og desuden at bølgerne, som bruste i 3. sats, stadig ikke har lagt sig helt, men ruller i de figurer, som udføres unisont af både førstevioliner, andenvioliner, bratscher og continuobas. Naturligvis behøver ikke alle stemmer at være tænkt ind i en musikalsk symbolik, men de ængstelige kanoniske indsatser fra de to oboer d'amore kunne være de stadig nervøse disciples stemmer, mens Jesus byder søen at falde til ro og fortsætter: "Forstum, storm og vind!". I et kontrasterende B-stykke i da capo arien spiller continuo et mere vandrende akkompagnement, som dog jævnligt afbrydes af bølgernes skvulpen. "Lad dette være dig et mål", lyder det på et næsten nutidigt managementsprog, "at mit udvalgte barn ikke udsættes for ulykke". Derefter gentages hele ariens indledende del.
6. sats er et kort altrecitativ akkompagneret af continuo: med teksten: "Godt for mig, min Jesus taler, min redningsmand er vågnet, nu må bølgernes rasen, ulykkens nat og alle sorger slutte".
7. satsens afsluttende salmevers er holdt i enkel firestemmig stil, hvor de to oboer d'amore og førstevioliner er med på sopran, andenviolin på alt, bratsch på tenor og continuogruppe følger bas og udfylder harmonier. Teksten er andet vers fra Johann Francks salme fra 1653 "Jesu, meine Freude" (på dansk "Jesus, du min glæde"). Melodien er af Johann Crüger. Samme salme er grundlag for en af Bachs kendteste motteter, den elleve satser lange "Jesu, meine Freude" (BWV 227). På dansk kendes Johann Crügers melodi fra salmen "Gud skal alting mage", om end med en anden rytme end Bach brugte den her i sidste sats fra BWV 81 og i motetten BWV 227.
Læs mere
Alfred Dürr: Johann Sebastian Bach. Die kantaten pp. 250-253, John Eliot Gardiner: Music in the castle of heaven pp. 309-311, Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach – the learned musician p. 272 |
