|
Tid og sted
Første søndag i advent den 2. december 1714 i Weimar. Kantaten blev også brugt den første søndag i advent den 28. november 1723 i Leipzig.
Tekstforfatteree
Erdmann Neumeister (1671-1756), Martin Luther (1524), Johannes' Åbenbaring kapitel 3 vers 20, salmevers af Philipp Nicolai (1597)
Besætning
Sopran, tenor, bas, kor (SATB), violin I, II, bratsh I, II, cello, fagot, continuo (orgel)
De enkelte satser
1. sats sættes an af strygere og continuogruppe inden korets sopraner begynder. Den skarpt punkterede rytme i violinerne røber, at hedningernes frelsermand, som hermed hilses velkommen, er en konge, for stilen er en fransk ouverture, som blandt andet anvendtes ved royales indtog i baroktiden. Hver korstemme; sopran, alt, tenor, bas i rækkefølgen oppefra og ned præsenterer første strofe af den oldkirkelige hymne: "Nu kom, hedningers frelsermand". I anden strofe forener koret sig på teksten "kendt som jomfruens barn". Et hurtigere afsnit i tredelt takt starter med teksten "den ganske verden undrer sig". Det begynder ligeledes i sopran og er en fuga, hvor violinerne følger sopran, bratsch I følger alt, bratsch II tenorer og cello og fagot basser. Til sidst vendes der tilbage til den franske ouvertures majestætiske punkterede rytme, mens hele koret stemmer i på sidste strofe "at Gud beskikkede ham en sådan fødsel".
2. sats er et tenorrecitativ, "secco", tørt, det vil sige kun akkompagneret af continuoet. "Frelseren er kommet og har taget vores fattige kød og blod på sig". Recitativet bevæger sig for det meste i tenorens dybere leje, måske en illustration af at frelseren nu er nede på jorden og ikke i himmelen.
3. sats er en tenorarie, hvor alle violiner og bratscher spiller samme imødekommende modstemme, mens continuogruppen akkompagnerer. Tenoren synger: "Kom, Jesus, til din kirke og giv et velsignet nyt år". Det skal påpeges at første søndag i advent er kirkens nytår, da kirkeåret begynder med adventstiden og ikke følger kalenderårets årsskifte ved midnat den 31. december. Arien er for så vidt en dacapoarie, men i stedet for at springe tilbage til forspillet, gentages den fra det sted i A-stykket, hvor tenorsolisten sætter ind.
4. sats akkompagneres af korte knipsede akkorder i strygerstemmer og continuo, der på strygerne betegnes som pizzicato. Bach har dog valgt udtrykket "uden buen" i stedet, men resultatet er det samme. Under de korte akkorder synger bassen sit recitativ med tekst fra Johannes' Åbenbaring kap. 3 vers 20: "Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig."
5. sats er en umisfortsåeligt yndig sopranarie "Åbn dig, mit hele hjerte, Jesus kommer og tages ind". I en langsom mol-farvet midterdel synges om trofastheden inden A-stykket gentages. Udover orgelcontinuoet akkompagneres sopranen af en dynamisk cellostemme med både store tonespring og hurtige skalabevægelser.
6. sats gør brug af den allersidste strofe fra sidste vers af Philipp Nicolais salme "Wie schön leuchtet der Morgenstern", som på dansk findes i "Af højheden oprunden er, en morgenstjerne klar og skær". Basserne begynder med salmemelodiens "Amen. Straks varieres det af tenorer og alter sammen, mens violinerne starter en stormende figur op mod det høje. Sopranerne overtager salmen som cantus firmus "Amen, amen! Kom du skønne glædes-krone, tøv ikke, jeg venter dig med glæde!", mens øvrige stemmer med forstærkning af orkestret varierer melodien i hurtige løb. Højest når dog violin I og II, som sammen iler hele vejen op til det høje G to oktaver og en kvint over ”nøglehuls-c”.
Læs mere
Alfred Dürr: Johann Sebastian Bach. Die kantaten pp. 101-104, John Eliot Gardiner: Music in the castle of heaven p. 286, Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach – the learned musician p. 163 |
