|
Tid og sted
Trinitatis den 4. juni 1730
Tekst
Tre salmevers fra 1636 af Martin Rinckart (1., 2. og 3. sats). Salmens tekst i flere omgange blevet fordansket (i 1740, 1885, 1889 og 1890). Disse danske oversættelser anvendes i gennemgangen.
Besætning
Sopran, bas, kor (SATB), tværfløjte I, II, obo I, II, violin I, II, bratsch, continuo
De enkelte satser
Versus 1 løfter sig med et fireogtyve takter langt instrumentalt forspil af symfoniske dimensioner mod himlen som en lovsang en tidlig sommermorgen. Orkesterpalettens blideste instrumentklange med tværfløjter, oboer og høje strygere lyder i begyndelsen alene, mens continuogruppen først tilføjes i femte takt. Som en lykkelig vandretur i engen en tidlig sommermorgen bygges satsen op i vekselspil mellem træblæsergrupper, strygere og continuo. Koret sætter ind i en koralfantasi fordelt ud mellem alle fire stemmer med teksten: "Nu takker alle Gud/med hjerte, mund og hænder/som overflødigt godt/os uforskyldt tilsender/som os fra moders liv/og første barndomsstund/i alt vort levneds tid/vel-signed' mangelund!" Først senere tager sopranstemmen fat på en cantus firmus af salmens oprindelige melodi af Johann Crüger. Melodien blev komponeret i 1647. Den britiske dirigent og Bach-biograf John Eliot Gardiner har i covernoterne til sin indspilning af kantaten fra the Bach Cantata Pilgrimage skrevet: Første sats er en begavet og ukonventionel koralfantasi. To gange forlader sopranerne deres hovedfunktion med at fremføre Crügers salmemelodi og skifter over til at være en integreret del af satsens firestemmig vævning. Imens begiver instrumenterne der tematisk er helt uafhængige og delt op i familierne tværfløjter, oboer og strygere sig ud i en koncerterende dialog. Men Bach lader sig ikke nøje med at lade tingene være så fint opdelt. Umærkeligt væver han de to dele sammen, og så når alt synes fikst og færdigt og med den sidste salmestrofe afsluttet giver han pludselig plads til koret i et afrundende udbrud af lovprisning over de sidste takter af orkestrets slutspil. Som Gardiner er inde på, lyder teksten i korets sidste lovprisning således: Nu takker alle Gud, nu takker alle Gud!
Versus II, der er en duet for sopran og bas fulgt af træblæsere, strygere og continuo, indledes med en orkesterritornel spillet af en førstestemme bestående af violin I, tværfløjte I og obo I, der følges tæt af violin II, bratsch og continuo. Førsteviolinstemmen er tilføjet luftig klang fra tværfløjte og substans fra obo, og giver forspillet en særegen jordbunden lethed, som er med til at give satsen karakter af en glad men regelbunden dansescene. I bassolistens indsats er salmemelodiens indledende tonegentagelse nu blevet til en indsats med en kvint opad og teksten: "Den evigt rige Gud/han os fremdeles give/fred og frimodighed/mens vi er her i live/så vi i nåde stå/hos ham og på vor bøn/få hjælp i nød og død/til sidst hans nådeløn!" Også sopransolisten sætter ind på en kvint, men hvor bassens var fra d-a, er sopranens a1-e1. Lovsangen til den evigt rige Gud løfter sig i denne verdsligt dansende sats både fra det jordiskes repræsentant i basstemmen og fra sopranens menneskesjæl, der med sine høje toner når himlen nær.
Versus III er for både kor og orkestret med tværfløjte I, obo I og violin I på førstestemmen, tværfløjte II, obo og violin II på andenstemmen, bratscher midt i lydbilledet og continuogruppen i bunden. Nu er satstypen en gigue i 12/8 i øvrigt samme form for afslutingssats som i den tredje orkestersuite i D-dur (BWV 1068) om end dén jig kører i 6/8-tempo. Igen i denne velsmurte afslutningssats høres den oprindelige salmemelodie af Johann Crüger som cantus firmus i sopranstemmen. Teksten i verset er: "Gud Fader med Guds Søn/og Helligånd tillige/ske tak og lov og pris/i højen himmerige/treenig Gud som var/og er og bliver dig/vort takke-offer frem/vi bær' ydmygelig." Korets tre andre stemmer synger frit polyfone understøttelser i samme tredelte galoptempo som både træblæsere, strygere og continuo.
Læs mere
Alfred Dürr: Johann Sebastian Bach. Die kantaten pp. 854-857, Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach the learned musician p. 280, John Eliot Gardiner: Covernoter til cden SDG 110, pp. 14-15 |
