|
Tid og sted
Ellevte søndag efter Trinitatis den 8. august 1723 i Leipzig.
Tekstforfattere
Siraks Bog (apokryft skrift), salmevers af Christoph Tietze (1663), ukendt
Besætning
Sopran, tenor, bas, kor (SATB), obo I, II (også obo da caccia I, II), violin I, II, bratsch, continuo
De enkelte satser
1. sats har betegnelsen "Concerto", men er egentlig en motet, hvor violin I og II følger sopran og alt, bratsch tenor og continuogruppen til dels følger bassen. Der er også er passager med selvstændig føring af continuogruppen. Temaet synges af basser til teksten "Sørg for at din gudsfrygt ikke er hykleri". Kort efter sætter tenor ind, så sopran og sidst alt fulgt af de respektive instrumentalstemmer. Begrebet motet stammer fra det franske "mot", der betyder "ord" og ligeledes kendes fra det italienske ord "motto". Motetter har bibelsk tekst, er flerstemmige og som oftest uden instrumental ledsagelse, men det sidste gælder ikke denne begyndelsessats. Fra Bachs hånd kendes seks deciderede kormotetter, der i BWV-fortegnelsen har numrene fra 225 til 230. Det er første gang, at Bach åbner en kantate med denne satstype. Motetstilens debut i en kantatesammenhæng hos Bach er både åndrig og lys, selv om fortsættelsen af teksten har inspireret ham til nogle umelodiøst nedadgående halvtonetrin på ordene "urene hjerter" (på tysk "falschem Herzen"). I sin helhed lyder den fortsatte tekst: "Og tjen ikke Herren med urene hjerter".
2. sats er et recitativ for tenor og continuo. Tenoren har fået rollen som brokkehoved med det budskab, at nutiden er af lave, og kristenheden var bedre i de gode gamle dage: "Nutidens kristenhed er desværre ilde faren: De fleste kristne i verden er lunkne laodikæere og opblæste farisæere, som udadtil udviser fromhed og som siv i vinden bøjer deres hoveder mod jorden, men i deres hjerter gemmer sig den stolteste egoisme!" Til trods for, at det er noget af en opsang, som tenoren lader regne ned over de bodfærdige kirkegængere, er det et nydeligt recitativ med gode muligheder for at præsentere en dramatisk tenorstemme.
3. sats er en arie, hvor tenoren allerede i sin første strofe skal op og runde det høje A. Det er også en pragtfuld, dynamisk arie. Temaet præsenteres i et kort fire takters forspil fra orkestret bestående af førsteviolin og oboerne, mens andenviolin, bratsch og continuo har den akkompagnerende rolle. "Falske hykleres udtrykte billede kan man kalde Sodomas æbler, der er fyldt med uhumskhed og udadtil skinner smukt". Vreden er ikke mindre end i recitativet i 2. sats. Det er interessant, at Händel på dette tidspunkt havde succes i London med operaer som "Flavio" (1723) og "Julius Cæsar" (1724). Begge værker byder på arier, der kan minde om denne tenorarie i Bachs kantate fra august 1723.
4. sats er et recitativ for bas og continuo. Teksten er inspireret af Lukas-evangeliet kap. 18 vers 9-14 om farisæeren og tolderen. Bemærkelsesværdige er de sidste strofer, hvor teksten lyder: "Bekend i ydmyghed for Gud dine synder så kan du finde nåde og hjælp!" Ordet "hjælp" (på tysk "Hülf") synges over en blød koloratur, mens "finde" (tysk "finden") starter på en skæv tone og derpå nærmest søgende trækkes ud over en melisme for til sidste at ende på en stabil sluttone. Søg og du skal finde; det gælder også i Bachs musik.
5. sats en en sopranarie akkompagneret af to oboer da caccia og continuo. I løbet af de par minutter, recitativet i 4. sats varede, har de to oboister byttet deres almindelige obo ud med den dybe obo da caccia Hvis man har hørt kantaten fra søndagen inden "Schauet doch und sehet, ob irgend ein Schmerz sei" (BWV 46), kunne man der også opleve to oboer da caccia, der i 1. sats blev brugt som diskret støtte for korets alter og tenorer og i 5. sats anvendt enstemmigt i en "Bassettchen"-basfunktion under altsolist og to altblokfløjter. Med lidt fantasi er det ikke svært at forestille sig, at de to oboister Herr Gleditsch og Herr Kornagel syntes, at deres kompetencer ikke blev matchet i dén kantate. Lader kantoren virkelig disse to dygtige musikere sidde med deres klangskønne oboer da cacccia og spille korstemmer i én sats og udfylde en høj basfunktion i en anden? Der er hedt i Leipzig, augustsolen bager og parykken klør. Bachs musikalske svar blev at give dem denne indledning til en sopranarie: "Kære Gud forbarm dig", synger sopranen, "lad trøst og nåde vise sig for mig. Mine synder svækker mig som en edder i mine knogler". Foruleringen med "en edder i mine knogler" stammer fra Habakuks Bog kapitel 3 vers 16. Der kan, afhængigt af hvor stor vægt solisten lægger på sit dramatiske foredrag, godt gå en decideret gysen gennem én ved netop denne strofe. I øvrigt fortsatte sopranens tyngede og syndige bevidsthed efter præstens prædiken. Ved kantatens førsteopførelse den 8. august 1723 lod Bach den nemlig efterfølge af sin egen ni år gamle Weimar-kantate "Mein Herze schwimmt im Blut" (BWV 199). Lindringen findes i slutningen af "Mein Herze schwimmt im Blut". Men foreløbig er der ikke meget håb, for de sidste strofer her i arien lyder "Hjælp mig, Jesus, Guds lam, jeg synker ned i bundløst slam!"
6. sats er første vers af Christoph Tietzes salme fra 1663 "Ich armer Mensch, ich armer Sünder" (på dansk "Jeg arme men'ske, arme synder"). Salmens melodi kender vi her til lands som "Hvo ikkun lader Herren råde". Bach har holdt sin udsættelse af melodien i enkel firestemmig stil med oboerne og førsteviolinen på sopranstemmen, andenviolinen på alten, bratschen på tenoren og continuoet med basstemmen.
Læs mere
Alfred Dürr: Johann Sebastian Bach. Die kantaten pp. 550-553, Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach – the learned musician pp. 269-271 |
