Recordings/Discussions
Background Information
Performer Bios

Poet/Composer Bios

Additional Information

Commentaries: Main Page | Cantatas BWV 1-50 | Cantatas BWV 51-100 | Cantatas BWV 101-150 | Cantatas BWV 151-200 | Cantatas BWV 201-224 | Other Vocal Works BWV 225-524 | Sources


Cantata BWV 148
Bringet dem Herrn Ehre seines Namens
Dansk kommentar [Danish Commentary]

Tid og sted
Syttende søndag efter Trinitatis den 19. september 1723 i Leipzig.

Tekstforfattere
Salme 29 vers 2 i Salmernes Bog, salmevers på melodien "Auf meinen lieben Gott" (Lübeck, 1603), ukendt

Besætning
Alt, tenor, kor (SATB), trompet, obo, obo d'amore, obo da caccia , violin I, II, bratsch, continuo

De enkelte satser

1. sats er et indledningskor, men med et langt forspil for orkestret. Det optimistiske tema spilles af trompet og strygere. Ofte ser man også de tre oboer spille med på satsen, sådan at obo følger violin I, obo d'amore følger violin II og obo da caccia følger bratsch. Der er ikke overleveret præcise angielvelser i de eksisterende kilder, og derfor mener nogle, at Bachs svigersøn Johann Christoph Altnickol må have sjusket, da han skrev af fra Bachs original. Bach-forskeren Alfred Dürr har fremsat den vurdering, at "den sparsomme kildeoverlevering viser ingen oboer, som dog utvivlsomt skal spille sammen med strygerne". Også den japanske dirigent Masaaki Suzuki besvarer spørgsmålet om oboernes medvirken bekræftende: "Since it is customary for all instruments to be used in the first movement of such a work, there is clearly no reason for the oboes to remain silent. It is natural for the oboes to play in unison with the violins and violas." Imidlertid er der på dette tidspunkt i Bachs produktion af kantater ikke nødvendigvis en fast tradition at støtte sig til. I kantaten "Erschallet, ihr Lieder, erklinget, ihr Saiten!" (BWV 172) fra maj 1714 er det et karakterisktisk træk ved indgangskoret, at strygerne netop får lov til at klinge "frit", fordi der i satsen hverken medvirker blokfløjter eller oboer. Det giver en tydeligere strygerklang, fordi der ikke høres den farvning af klangen, som de høje træblæsere, der spiller samme toner, ellers vil tilføre. Så sent som fra maj 1723 findes et andet eksempel med strygere og trompeter i "Wer mich liebet, der wird mein Wort halten" (BWV 59). Det er ganske enkelt synd, at der med tvivlsom støtte i traditionen, har udviklet sig den tradition at sløre klangen i dette smukke og lyse forspil for solotrompeten og strygerne. Alle korets stemmer sætter ind, alle stemmer samtidig med en solidt harmoniseret strofe fra Salme 29 vers 2: "Vis Herrens navn ære, kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt!" Efter et kort orkestermellemspil gentager koret den samlede indsats, men denne gang mundende ud i passage, hvor de lyse korstemmer sopran og alt synger akkompagneret af violiner og continuo. Tenor og bratsch føjer sig til og sidst bas. Ganske kort minder trompeten om satsens tema, inden et fugaafsnit begynder i tenor, derpå alt, så sopran. Inden basserne får sluttet sig til resten af koret og strygerne, har den lovprisende festlige trompet fået sin egen femte stemme. I et orkesterafsnit synes enigheden at halte, da både trompet og strygere har synkoper, som gør fremdriften trægere, men korets gentagelse af begyndelsesstrofen lyder stadig optimistisk og højstemt. En kortvarig molfarvning fordufter som morgenduggen på en varm septemberdag, og med trompet over kor, strygere og continuo varer den frydefulde stemning satsen ud.

2. sats handler om at skynde sig for at nå frem til morgenandagten. Det gør soloviolin og continuogruppe allerede fra indledningen til tenorens arie "Jeg skynder mig hen for at lytte til livets lære og søger med glæde det hellige hus". Med violinens toner kan man høre, hvordan mutter iler afsted, mens den tykke fatter i continuocelloen stolprer efter. Kirkeklokkerne og salmesangen fra kirkens indre er allerede begyndt, og tenorsolisten fortsætter: "Hvor smukt kalder vedholdende glade toner de salige ind til at prise den almægtige!". Takket være soloviolinens og continuogruppens hastværk, når de frem i tide til at høre præstens læsning fra Det Gamle Testamente:

3. sats er et recitativ for alt, strygere og continuo med tekst fra Salme 42: "Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb, sådan skriger min sjæl efter dig, Gud". Bortset fra en lille melisme på ordet "skriger" (på tysk "schrei"), er det et afdæmpet recitativ, som strygernes klare toner giver et højtideligt præg.

4. sats’ arie for alt og trælæsere giver lytteren den fulde rørbladsklang, som Bach måske valgte at gemme til dette øjeblik. Der er givet de udførende enkelte valgmuligheder, fordi partituret blot foreskriver tre oboer. På grund af instrumenternes omfang er det muligt at lade både obo, obo d'amore og obo da caccia spille i denne sats. Ydermere giver partituret mulighed for at lade continuoorglet tie og kun have fagot på continuobasstemmen. Resultatet bliver hele fire dobbelt-rørbladsblæsere sammen med altsangeren, som her har fået lidt af en ørehænger. Teksten lyder: "Mund og hjerte står åbne for dig, Højeste, dal herned til mig!" Ledsaget af den intense klang fra obo, obo d'amore, obo da caccia og fagot er det en helt unik sats, også i Bachs kantateværk. Med en taknemmelighed, der nærmest er fysisk til stede gennem de pastorale instrumenters klang, passer arien fortrinligt til høstgudstjenester. Når Bach har valgt fire instrumenenter til at akkompagnere altens lovsang, kunne det skyldes fire begreber, der nævnes i næste strofe: "Tillid, kærlighed, tålmodighed, håb" og alten tilføjer "skal udgøre mit rolige leje". Denne syngespilsagtigt melodiøse arie er i ABA-form, en da capo-arie, sådan at vi påny kan frydes over den skønne melodi og særprægede klang.

5. sats er et tenorrecitativ akkompagneret af continuo. Selv om mutter og fatter i 2. sats nåede frem med kun lidt forsinkelse, er højmessen allerede ved at være slut, for det er nærmest udgangsbønnen, der reciteres: "Forbliv også, min Gud, i mig og skænk mig din ånd, som leder mig efter dit ord, at jeg må føre et sådant levned, der kan være dig til behag, således at jeg ved tidernes ende i din herlighed, min kære Gud, kan holde den store sabbat med dig!" Efter udgangsbønnen følger sidste salme.

6. sats er kun overleveret som firestemmig sats med continuogruppe, men uden spor af hvilken tekst, der har været sunget oprindelig. Derfor vil man se flere bud, alt efter smag og behag. En udmærket mulighed er tolvte vers af Johann Heermanns salme "Wo soll ich fliehen hin: "Amen i allen stund/jeg si'r af hjertets grund/du vil og lede vider'/herr' Krist til alle tider/så at vi alle sammen/dig evigt priser/Amen!" Her er oversættelsen forsøgt rettet til således at stroferne passer med rytmen i salmen "Fryd dig, du Kristi brud".

Læs mere
Alfred Dürr: Johann Sebastian Bach. Die kantaten pp. 619-622, Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach – the learned musician p. 271

 

Author: Lars Brix Nielsen (2018-2020)
Koncertføreren "Johann Sebastian Bachs kantater og passioner" | Introduktion (Dansk) + Introduction (English)

Cantata BWV 148: Bringet dem Herrn Ehre seines Namens for 17th Sunday after Trinity (1723 or 1725?)
Discography: Details & Complete Recordings | Recordings of Individual Movements
Discussions: Part 1 | Part 2 | Part 3 | Part 4

BWV 148 Commentaries: English: Crouch | All Music | Emmanuel Music | Mincham
Nielsen [Danish] | EvH [Dutch] | KL [Dutch] | Role [French] | Kantate [Japanese] | B!52, Odcinek 43 [Polish] | Reyes [Spanish]


Commentaries: Main Page | Cantatas BWV 1-50 | Cantatas BWV 51-100 | Cantatas BWV 101-150 | Cantatas BWV 151-200 | Cantatas BWV 201-224 | Other Vocal Works BWV 225-524 | Sources




 

Back to the Top


Last update: Monday, September 05, 2022 10:11